Det er sjovt at være spejder
At være spejder er helt fantastisk. Det er sjovt, spændende og lærerigt at
være med på møder ture og lejre. Det er den allerbedste fritids-beskæftigelse,
ja det er faktisk mere end bare en fritids-beskæftigelse - man bliver spejder for livet.
Men hvorfor ikke bare gå til fodbold, ridning, eller være med i et rock-band?
Fordi det er meget mere afvekslende at være spejder. Du skal nok få mulighed
for at spille fodbold, at ride eller at synge og spille når du er spejder. Men
der er mange andre gode ting i spejderarbejdet.
Du får lov at tage på ture og lejre rund om i landet og måske ligefrem i
udlandet. Sommetider i hytte, sommmetider i telt, og sommetider sover vi bare under
en gammel pressening.
Alle kan blive spejder
Man kan blive spejder fra man er 6 år. Uanset om man er dreng eller pige,
rask eller handicappet, dansker eller flygtning, rødhåret eller sorthåtet -
spejder er noget for alle.
Kontakt Korpskontoret
og få at vide hvor den nærmeste spejdergruppe ligger -
du er helt sikkert velkommen der.
Er du 17 år eller derover kan du blive "Rover". Rovere laver næsten samme
slags aktiviteter som de yngre, men måske i en lidt større sværhedsgrad.
Eller du kan være med til - som leder - at præge spejderarbejdet i den
lokale gruppe.